Studentermedhjælper med interesse inden for finance

Better Energy - Drivers of a renewable energy revolution

Studentermedhjælper/assistent med interesse inden for finance

Er du proaktiv, og kunne du tænke dig at prøve kræfter med ansvarsfulde opgaver i en finance-afdeling? Har du mod på at indgå i et arbejdsmiljø, hvor der en god mulighed for at suge erhvervserfaring til sig og lære af kompetente medarbejdere? Hvis du er klar på nye udfordringer – så er dette den rette stilling for dig!

Better Energy er en dynamisk virksomhed i kraftig vækst, der er med til at drive den grønne agenda i Danmark og udlandet med ca. 60 ansatte og hovedkontor i midten af København.

Vi søger en dygtig kollega til vores økonomiafdeling, der foruden accounting-opgaver også vil have mulighed for at deltage i forskellige andre finance-opgaver, f.eks. controlling og analyser.

Hvis lysten til at arbejde med accounting og finance er høj, du trives med stort ansvar, befinder dig godt med at arbejde i en ung virksomhed med fart på og vil være med til at drive den grønne agenda, så kan dette job være det perfekte match.

Din hverdag og arbejdsopgaver
Som vores nye kollega bliver du en del af et finance team på ca. 8, hvor vi fokuserer på at sikre høj kvalitet i den daglige økonomistyring samtidig med, at vi har det sjovt. Det går hurtigt, og hverdagen vil byde på mange varierende opgaver, og det er derfor vigtigt, at du trives med at have mange bolde i luften.

Du er en teamplayer og sætter en ære i at løfte i flok og bidrage til fællesskabet. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver – for hos os ændrer tingene sig hurtigt. Vi har korte kommunikationsveje, og hos os bliver du hørt, hvis du har løsningsforslag til fx at optimere arbejdsprocesser.

Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine eksamensperioder og lignende.

Dine primære opgaver vil være:

  • Kreditorstyring herunder håndtering af fakturaflow og betalinger
  • Afstemning af bank- og øvrige balancekonti
  • Deltagelse i udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
  • Optimering af processer og modeller inden for accounting
  • Diverse ad hoc-opgaver indenfor økonomifunktionen

Kvalifikationer
For at blive en succes i rollen er det vigtigt for os, at du har følgende grundlæggende kvalifikationer:

  • Interesse i accounting-opgaver
  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse indenfor regnskab, økonomi eller lignende
  • Trives med it-systemer og er hjemmevant i Excel
  • Behersker dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt
  • Er struktureret og kan håndtere flere bolde i luften

Vi lægger desuden vægt på at du:

  • Er positiv, udadvendt og har god energi
  • Er imødekommende og dygtig til at kommunikere
  • Har en professionel tilgang og er omhyggelig
  • Arbejder selvstændigt, proaktivt og tager ansvar
  • Har lyst til hele tiden at lære nyt og udvikle dig

Som studentermedhjælper hos os får du:

  • Muligheden for at være en del af en virksomhed i stor vækst, som driver den grønne agenda i Danmark og udlandet
  • En sjov, spændende og afvekslende hverdag med en god blanding af drift og udvikling
  • Selvstændige ansvarsområder inden for økonomifunktionen
  • Gode muligheder for at lære en masse
  • Søde og dygtige kolleger
  • God frokostordning og sociale arrangementer
  • Deltagelse i attraktiv IT-ordning og mulighed for bruttolønsordning inden for gældende regler

Vil du være en del af den energi revolution, Better Energy er i gang med?
Så skal du senest den 25. august 2019 sende din ansøgning og CV via Jobindex. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at besætte stillingen inden fristens udløb.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Finance Director Morten Olsen på mol@betterenergy.dk eller telefon 51 53 19 76.

Du kan desuden læse mere om Better Energy på: www.betterenergy.com.

Vi gør opmærksom på, at såfremt du indsender en ansøgning/et CV via Jobindex, har du således selv frivilligt og aktivt givet samtykke til, at ansøgningen/CV’et vil blive gemt i op til 4 måneder, hvorefter den bliver slettet.

Better Energy er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle den omkringliggende verden. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Vi skal dog henstille til, at der ikke indsendes sådanne personfølsomme oplysninger (herunder også cpr.nr.) og at der kun indsendes de for stillingen nødvendige personoplysninger.

Better Energy ønsker at forbedre vilkårene for mennesker og for miljøet med energi, der er ren, pålidelig, sikker og bæredygtig. Better Energys vision er at være skabere af en grøn og bæredygtig fremtid. Better Energys mål er at sikre en verden med ubegrænset adgang til grøn energi til en overkommelig pris.

 

New
Download Green Power (PPA) brochure

News

Pages